Første gang jeg oplevede Dizzy Mizz Lizzy kunne jeg overhovedet ikke se dem!
Det var på Roskilde Festival i 1994.
Jeg havde min dengang knap 10-årige søn, Christian, med. Han ville gerne tæt på, jeg turde ikke.
I Jan Poulsens fremragende bog om Dizzy Mizz Lizzy er situationen beskrevet sådan:
"Måske har op mod 30-40.000 festivalgæster søgt mod Grøn Scene for at opleve bandet alle talte om. Sådan lød de kvalificerede gæt blandt mediefolk på pletten. De diskuterede også om det var en fejl af festival-ledelsen at placere Dizzy Mizz Lizzy i dét telt og ikke på den store orange scene."
Jeg kunne godt forstå de var store. Jeg syns de var aldeles fremragende.
Det syns jeg stadig. Senest i eftermiddag!
af Per Wium, musikjournalist
Allerede i første nummer viser bandet hvad de kan med "kontraster".
Kontraster mellem "gang-i-den" og smukke, lyriske passager.
Kontraster mellem det enkle og det komplekse og raffinerede.
Kontraster der opstår når man uventet skifter toneart.
Kontraster der opstår når man uventet skifter toneart.
Kontraster mellem nyt og gammelt.
Og kontraster i deres fremtoning. På deres helt egen måde er de rockstjerner samtidig med at de er tre ret almindelige mænd omkring de 40.
Hvad kommer der ud af alle disse kontraster?
Der kommer spændende og appellerende musik. Serveret med dejlig udstråling og overskud. Selv de mest udspekulerede breaks og frække riffs bliver langet over disken med usvigelig sikkerhed. Og smil.
Musik for mange
Der stod unge fyre og spillede luftguitar lige ved scenen. Jeg var ikke dér, men jeg kunne se det på de velproducerede storskærme.
Og der stod sådan nogen som mig. 60+ og med hang til gode melodier og temaer og gode akkordskift.
Der var noget for os allesammen. DML er brede i deres musik.
Et ganske lille band med et kæmpe stort talent.
Anke
Hvorfor blev der først skruet ordentlig op for leadvokalen hele 25 minutter inde i koncerten??
Anbefaling
Læs Jan Poulsens fremragende bog om DML. Den følger et band i mange processer og i medgang og modgang. Den udkom i 2015.
